Vi opdaterer vores hjemmesidedesign for at forbedre oplevelsen på vores hjemmeside.

Kirkekoncert

Tilbage til naturen! - Koncert den 3. november kl. 19.00 i Birkende Kirke

Den franske oplysningsfilosof Jean-Jacques Rousseaus berømte sætning, født af frustration over civilisationens alt for hastige fremrykning, er i sandhed blevet aktuel igen med Covid-19 og klimakrise omkring os. Emnet er væsentligt, og det er meget inspirerende at møde det også i nordisk tekst og musik. Lige nu bugner aviser og bøger med forskellige vinkler på stoffet, men når naturen og kunsten mødes, frigøres der i den kunstneriske sansning helt nye bevidsthedslag, som endog kan arbejde samtidigt. Det er denne fordybende naturforståelse, helt ind dér, hvor intellekt og sansning mødes, som koncerten gerne vil bidrage og inspirere til.

Værker af Rued Langgaard, Carl Nielsen, Peter Arnold Heise, Matti Borg, Edvard Grieg,

Jean Sibelius, Per Nørgård, Ib Nørholm, Agathe Backer Grøndahl, Gisle Kverndokk og Anna-Lena Laurin (ændringer forbeholdes)

Medvirkende: Gitta-Maria Sjöberg (DK/SE), sopran – Josefine Andersson (SE), mezzosopran – Martin Hatlo (NO/DK), basbaryton – Christian Sereno A. Dalsgård (DK), klaver

 

”Tilbage til naturen” er den anden koncert i ”Nordic song festivals” nye serie af fem sceniske koncerter med særligt fokus på nordisk repertoire.