Vi opdaterer vores hjemmesidedesign for at forbedre oplevelsen på vores hjemmeside.

Attester

Der er tre forskellige attester, du kan bestille.

Fødsels- og dåbsattest (dansk og dansk/engelsk)

Du kan bestille denne attest, når du er døbt i den danske folkekirke, eller for dit barn (under 18 år), der ligeledes er døbt i den danske folkekirke.

 

Personattest (dansk og dansk/engelsk)

Personattesten erstatter den tidligere fødselsattest eller fødsels- og navneattest.

Du kan bestille din egen Personattest, og du kan bestille en Personattest på dit barn under 18 år. Du er berettiget til en attest udstedt fra Personregistret, såfremt du er

  • fødselsregistreret i Danmark
  • registreret på baggrund af international fremmedadoption

Derudover kan du få en attest, såfremt der er foretaget en registrering på dig i Personregistret. Dette kan fx dreje sig om en navneændring efter 1. april 2006 eller hvis du er blevet navngivet ved dåb i Folkekirken.  

 

Vielsesattest (dansk og dansk/engelsk)

Du kan bestille denne attest, hvis du er viet i den danske folkekirke. 

Attesten udskrives udelukkende på aktuel civilstand.

 

Attester kan bestilles elektronisk via https://www.borger.dk/  og kan bestilles til levering elektronisk til E-boks  eller på attestpapir med almindelig postforsendelse.

Du skal være opmærksom på, at en elektronisk attest kun kan bruges som sådan, da den er elektronisk signeret af Kirkeministeriet. Det vil sige, at den ikke har gyldighed, hvis den printes ud på almindeligt papir.

Du kan også rekviere en attest på kirkekontoret ved personlig henvendelse og mod fremvisning af billedlegitimation.